I over 20 år har Hotel Fakkelgaarden været kendetegnet for sit anmelderroste køkken, hvor den sønderjydske madtradition danner en ramme for en sublim gastronomisk oplevelse. Med omgivelser ved Flensborg Fjord er Hotel Fakkelgaarden en gourmetrestaurant i verdensklasse, som kombinerer deres madoplevelser med en mulighed for at overnatte i én af hotellets 26 værelser, således at der kan stykkes en weekend sammen af ens besøg.

Årstidens friske råvarer

Fakkelgaarden som har haft dørene åbne siden 1992, udmærker sit virke ved den sønderjydske madtradition blandet af franske inspirationskilder og en daglig selektion af friske, lokale råvarer som danner basis for kokkereringen på stedet. Køkkenchef Esben Krogh sørger for at forkæle gæsterne med retter, hvor friskheden og kvaliteten altid er i højsædet med et hjemligt twist – laksen er eksempelvis altid hjemmerøget på Hotel Fakkelgaarden. Menukortet står til flere skift året rundt, da sæsonernes råvarer altid dominerer udvalget.

Begivenheder centreret omkring gastronomien

Udover en gastronomisk oplevelse i højklasse er der rig mulighed for at afholde mange diverse begivenheder hos Hotel Fakkelgaarden. Hotellet sørger for at skræddersy alle slags fester – bryllupper, fødselsdage, jubilæer, konfirmationer og meget mere. Skal der holdes møde i firmaet, lægger hotellet gladeligt lokaler og professionelt AV-udstyr til. Alle begivenheder på Fakkelgaarden centreres omkring den gastronomiske oplevelse og den fuldendte oplevelse. Alle gæster på hotellets værelser vil selvfølgeligt også nyde godt af det overdådige morgenbord, som serveres dagen derpå.

Events på Fakkelgaarden

Der arrangeres alskens events på Hotel Fakkelgaarden, så det er en god idé at holde sig opdateret på etablissementet begivenhedskalender. Hver torsdag finder vinsmagning sted i Fakkelgaardens vinkælder, højtider fejres løbende året rundt og der er altid mange diverse kulinariske arrangementer med særligt sammensattee menuer at vælge imellem, som afstemmes efter lejlighed og årstid.