Backgammon er godt at samles om

I dagens Danmark bruger de fleste unge tid på de sociale medier og internettet generelt. De kan bruge timevis med deres iPhone eller computer, hvilket ofte gør, at de ikke har tid til så meget andet.  

I gamle dage var det derimod mere almindeligt at tage sig et brætspil med familien, hvilket desværre ikke hænder så ofte længere. Det kan i værste fald svække på sammenholdet i familien, hvis ikke man får brugt tid sammen. Og at spille et sjovt og udfordrende brætspil sammen, er en perfekt måde at foretage sig noget hyggeligt sammen som familie.  

Backgammon har været med længe 

Backgammon er et af de ældste brætspil i verden, og det er gennem tiden blevet spillet meget blandt en masse mennesker til stor fornøjelse. Backgammon er et oplagt spil for eksempelvis en voksen og et barn, da det kun kan spilles af to personer (eller evt. to hold, hvis man foretrækker det).  

Formålet med Backgammon spillet er enkelt nok at bringe alle sine brikker hjem til sit eget hjemland, og derefter få dem ført ud af brættet. Den spiller, der så først får alle brikkerne ud af brættet, vinder spillet. Undervejs i spillet er der, lidt lige som i Ludo, mulighed for at slå modstanderens brikker hjem, således at han/hun må begynde forfra med denne brik. 

På trods af spillets enkelthed, er det som sagt blevet spillet til stor fornøjelse og hygge rundt omkring i mange år. Og det er en perfekt måde at mødes som familie, da man får tid til at hygge sig om noget andet end alle de elektroniske remedier, som vi ellers bruger i stor stil hver dag. Både børn og voksne benytter sig nemlig i stigende grad af en masse elektronik, hvor det måske nok i nogle tilfælde var mere på sin plads at sætte sig ned og hygge sig sammen, som familie.