Bed and breakfast

Bed and breakfast betyder på dansk – seng og morgenmad. Det dækker ganske enkelt over en privat indkvartering for turister og andre rejsende. Det er en skik som oprindeligt befandt sig i Irland og England, hvor mennesker med mindre økonomiske ressourcer kunne købe logi og morgenmad på gårdene til en overkommelig pris. Betegnelsen – bed and breakfast – er senere hen også blevet dækkende over overnatning på mindre pensionater, små familiehoteller samt bondegårdsferie.

Hvis man er på ferie i et land, hvor mange gerne vil lære mere om de lokale skikke og traditioner, så er bed and breakfast en fantastisk mulighed for at få et indblik i de lokales hverdag på. Som regel får man sit eget værelse – muligvis også eget bad, hvis man er heldig – og så spiser man morgenmad sammen med familien, som bor i huset. Der er ca. 2-3 værelser hos et bed and breakfast, så det er også en god mulighed for en rolig atmosfære især hvis man har mindre børn med i forhold til, hvis du sammenligner med større hotelkæder og lign.

Bed and breakfast giver som regel også en økonomisk besparelse i forhold til hoteller. Vil man have en billig ferie, så er bed and breakfast et godt alternativ.