En lille tåre triller ned over min kind. Jeg vinker farvel til min datter. Hun står deroppe på broen i Kastrup Lufthavn og vinker tilbage til mig. Hun er på vej ind mod håndbagagetjekket. Hun er 18 år gammel. Smækhamrende skøn. Og meget forelsket. Vi har lige taget afsked med hinanden. Hun tager til Grækenland. I et helt år. Hun skal derned sammen med sin kæreste. Han er lidt af en eventyrer, tror jeg, man ville kalde det i gamle dage. Sådan en fyr, der har selvtilliden i orden, og som slet ikke ved, at verden derude kan være meget farlig.

Hun har sin frihed

Jeg kan ikke forbyde min datter at tage af sted. Selvom det egentlig er det, jeg helst ville gøre. I stedet for har jeg lovet hende (og truet hende?) med at jeg kommer ned og besøger dem, lige så snart de har fundet et sted at bo, og er kommet til rette med jobs og hverdag. Og naturligvis vil det være det første jeg, gør, når jeg kommer tilbage fra lufthavnen:

Billige fly til Grækenland

Sætte mig ned ved min pc og lede efter billige rejser til Grækenland. Jeg vil danne mig et overblik over, hvad der findes af rejser dertil. Det skal være rejser med alle inklusive. Jeg er nemlig sikker på, at de finder en lille, bitte bolig, og at de helst ser, at jeg ikke kommer i vejen for deres liv. Og egentlig så vil jeg også helst bo et sted, hvor jeg ikke bliver nødt til at tage hensyn til deres behov. Jeg vil lede efter rejser til de steder i Grækenland, som de har fortalt mig, at de vil forsøge at slå sig ned i: Athen, Kreta, Kos, og Thessaloniki.

Jeg er ved at nå hjem. Svinger ind og parkerer. Rækker ud efter min mands favn. Vil bare trøstes. Vores datter forlader os.