Hører du til en af de mange, som elsker at lægge puslespil, så ved du også, hvor meget plads det kan optage, når man rigtig er i gang. Man kan let optage enten køkken- eller stuebordet fuldstændig i flere dage i streg. Og det er jo altså ikke altid, at det er lige belejligt – nogle gange har man jo behov for at bruge bordet til andre formål også. Enten har man selv behov for at sidde ved bordet eller også får man måske besøg, hvor bordet skal i brug til andre formål end lige det at lægge det sidste nye puslespil.

Men heldigvis kan der gøres noget ved problemet. Nogle løser det f.eks. ved at bruge en stor plade (f.eks. lavet af plexiglas), som lægges ovenpå bordet og som man så kan løfte væk, når bordet skal bruges til andre formål. Løsningen med en plade giver dog den udfordring, at man så skal finde et andet sted at lægge pladen, indtil bordet igen er frit.

Alternativt kan man simpelthen købe en decideret måtte til puslespil. Måtten rulles/foldes ud på bordet og man lægger herefter puslespillet på måtten. Når man så skal bruge bordet, kan man simpelthen rulle måtten sammen med puslespillet indeni. Og når det så er tid til at lægge puslespil igen, ruller man simpelthen bare puslespilsmåtten ud på bordet igen og fortsætter, hvor man slap.

En måtte til puslespil er et genial hjælpemiddel for alle, som elsker puslespil, men som ikke har uanede mængder plads at gøre med.