Maskine til sodavand

På mine ældre dage har jeg ”sovet i timen”,  jeg var inviteret til min nieces 25 års fødselsdag. Der var dækket op til frokost, og jeg fik hurtigt øje på, at retterne ikke var traditionelle danske frokostretter, men retter som jeg ikke kender. Inden frokosten proklamerede min niece, at  frokosten var anrettet som buffet og præsenterede de forskellige herligheder på køkkenbordet. Jeg hæftede mig ved, at hun nævnte, at suppen i en rød gryde, en Le Creuset, var en græskarsuppe garneret med bacon og sesamfrø, og brødet ved siden af var hjemmebagt brød af durumhvede med et tvist af mynte.

Hun kan det der med at håndtere pander og gryder!

Græskarsuppe har jeg aldrig smagt, men det lød spændende, og jeg glædede mig til at øse suppe i en skål fra den flotte røde Le Creuset gryde.

Der var mange for mig ukendte lækkerier, og ideen om at anrette en frokost som buffet tiltalte mig, det har jeg heller ikke oplevet før. Da jeg senere stod ved buffeten, faldt øjnene på et fint fad med noget, der lignede leverpostej, men min niece fortalte, at det var en champignonpate, som jeg endelig skulle smage.

Pateen var godt nok tiltænkt de gæster, som ikke spiser kød, men der var rigeligt, så jeg skar et stykke af og tog et stykke hjemmebagt hvidløgsbrød til. Det smagte himmelsk, og jeg var overvældet af den ukendte mad, men nød frokosten.

På et tidspunkt var der et af børnene, som bad om en sodavand, og det viste sig, at niecen har en sodastream hvor hun selv brygger sodavand. Fagre nye Verden!!

Jeg foretrækker kaffe

Selv foretrækker jeg kaffe, og jeg er ret kræsen med valg af bønner og – ikke mindst – med valg af den helt rigtige kaffemaskine! Det betyder utrolig meget for mig, at min kaffemaskine er både flot, brygger effektivt og med den rigtige temperatur.