Vanskelig motorik og legetøj

I går havde vi et rutinebesøg af en sundhedsplejerske til lille Carla, som snart bliver et halvt år gammel. Jeg havde en god snak med sundhedsplejersken om Carlas finmotorik, som jeg har haft nogle betænkeligheder ved. Pigen har haft lidt svært ved at håndtere sit babylegetøj, som hun ofte taber, når hun forsøger at tage noget op i hånden.

På samme måde har hun svært ved at holde på en ske. Ganske vist er det vel naturligt, at hun ikke kan spise selv endnu, men hun vil gerne lege med en ske, men hun taber den ret ofte på gulvet.

Sundhedsplejersken mente nu ikke, at der er tale om noget alarmerende. Det handler ganske enkelt om træning, sagde hun, og kom med nogle gode råd til, hvordan vi kan træne Carlas finmotorik, så den bliver alderssvarende. Og selvfølgelig skal babylegetøj være alderssvarende som det, der findes her.

Sundhedsplejersken påpegede blandt andet, at vi skulle undlade at give Carla trælegetøj (vi elsker ellers trælegetøj som her: http://gladeunger.dk/traelegetoej-c-24.html ), indtil hendes motorik er blevet bedre. I stedet skal hun have noget legetøj af stof, som er nemmere for hende at holde fast på. Lad hende lege med nogle sjove tøjdyr, for dem kan hun bedre håndtere end noget legetøj i fast materiale, anbefalede sundhedsplejersken.

Hun nævnte også, at om et par måneder vil det være fint at give Carla nogle puslespil til babyer, men det skal være nogle med forholdsvis store brikker, der skal passe ned i de tilsvarende udskæringer, for det vil også træne hendes finmotorik.

Carla er vores førstefødte, så vi har ikke ligefrem et stort lager af legetøj. Så jeg gik på nettet for at finde noget til hende. I en webshop faldt jeg over et stykke legetøj i stof fra HABA, som er beregnet til at hænge op på for eksempel bøjlen på hendes skråstol, så hun kan gribe ud efter de ting, der hænger med.

Jeg søgte også efter nogle sjove tøjdyr, hun kan sidde med, når hun sidder ved bordet i sin høje stol. Her fandt jeg nogle rigtig søde dyr fra Lilliputiens med masser af farver på, og jeg ved fra mine veninder, at netop tøjdyr af det mærke er gode til de helt små, fordi den farve, der er brugt i stoffet, ikke kan skade de små på nogen måde, selv om de selvfølgelig sutter på den slags legetøj.

Det var heldigvis ikke voldsomt dyre ting, jeg fandt frem til, så jeg besluttede mig for, at jeg lige så godt kunne kigge lidt fremad i tiden og købe et par af de anbefalede puslespil til Carla. Ved at købe dem sammen med det øvrige legetøj, kunne jeg jo også spare noget i fragt.

Der var et pænt udvalg af den type puslespil, som sundhedsplejersken havde anbefalet, og jeg valgte et par stykker fra Djeco, som også er et mærke, nogle af mine veninder med lidt større børn end Carla har anbefalet.

Nu regner jeg med, at Carlas nye legetøj nok kommer med posten i morgen, og så håber jeg, at det vil have den gavnlige virkning på hendes finmotorik, som sundhedsplejersken mente, at det vil.